3D-fremvisning (Opdateret d. 19. Maj, 2011)
 

Der findes adskillige metoder til fremvisning af 3D-billeder. Alt efter hvilket medie man har til rådighed, hvor stort et publikum man skal vise billederne til og hvilke omgivelser det skal foregå i, så har de enkelte metoder både deres fordele og ulemper. Herunder følger en beskrivelse af de mest anvendte metoder og der kommer sikkert flere i fremtiden......

Polariseret projektion: Den mest velegnede metode til fremvisning af 3D-billeder for et større publikum må ubetinget være ved såkaldt "Polariseret projektion". Derfor er det også den teknik jeg anvender når jeg holder mine foredrag. En teknik der som så mange andre kræver briller (Som jeg medbringer) men som giver minimalt farvetab og minimal ”Ghosting”, altså skygger der hvor kontrasten og diversionen i billederne bliver høj.....ja faktisk er det den samme teknik som hovedparten af landets digitale 3D-biografer anvender idag.

Når man benytter sig af polariseret projektion skal det foregå på et sølvfarvet/metalliseret lærred. Uden dette vil der overhovedet ikke være nogen 3D-effekt.

Ulemperne er først og fremmest projektorernes relative høje pris. Der sker dog stadig en stor udvikling på området og i de seneste år er priserne dalet betragtelig. Transportmæssigt set så fylder et setup med 2 projektorer og tilhørende PC også godt op i bagagen.

 


3D-fremviser bestående af 2 stk. BenQ W6000 projektorer som igen er styret af en PC. Bemærk de polariserede filtre foran projektorernes optikker-

   

Anaglyph: Ved denne metode anvendes briller med 2 farver glas (Hvert glas er af såkaldt kromatisk modsatte farve, normalt rødt (Venstre) og cyan (Højre)). Hovedmotivet befinder sig i centrum af billedet, mens forgrund og baggrund forskydes sidevejs i modsat retning. Når et anaglyph-billede ses gennem det henholdsvise røde og cyanfarvede glas fremstår det samlede billede med en hvis dybdevirkning.
Fordele: Nem og tilgængelig da metoden virker med alle medier (Papir, TV, film, web, etc.) og kan ses af alle som har synet i behold på begge øjne. Et par anaglyph-briller kan i reglen anskaffes for mindre end DKK 20,-.
Ulemperne er et forholdsvist stort farvetab og ofte farveforstyrrelser i billedet, hvilket dog kan afhjælpes noget ved at vise billedet i sort/hvid (Såkaldt "Grey anaglyph").
Ghosting (Skygger) optræder ofte i billeder hvor kontrasten og diversionen i de to oprindelige billeder er høj og mange 3D-billeder og film, som før i tiden blev vist med denne metode, var derfor af en noget svingende kvalitet.

3D-billede i "Anaglyph".

   

 

"LCD Shutter-metoden": Især inden for TV og computerverdnen må denne metode siges at have vundet stor udbredelse i de senere år. Et elektronisk signal sørger før at brillerne skiftevis åbner og lukker for udsynet på hvert øje, alt efter om det er højre eller venstre billede som vises på skærmen. Da det hele foregår meget hurtigt (Typisk med 120 Hz) opfattes de to billeder som eet 3D-billede. De største fordele ved denne metode er et lavt farvetab og meget lidt "Ghosting" og metoden kan anvendes med både skærm og projektor (Såfremt skærmen/projektoren er forberedt til det.). Da både højre og venstre billede vises på den samme skærm/projektor kan billedet fremstå en anelse mørkt, især ved de billigere skærme/projektorer som ikke er så lysstærke. Endvidere er brillerne stadig temmelig kostbare (Fra DKK 500,- / par i 2011) da de jo indeholder en hvis mængde elektronik som desuden skal drives af et batteri.

3D-computer monitor samt "LCD shutter-briller". Bemærk den indarøde sender som styrer brillernes lukker og åbne-funktion.

   

Digitalt 3D-display: Ved hjælp af et såkaldt stereoskopisk spejl og 2 stk. 10" digitale billedrammer er det lykkedes mig at fremstille en mindre transportabel fremviser som kan medbringes og benyttes overalt hvor man kan få strøm fra en stikkontakt. Billedrammernes elektroniske hukommelseskort kan indeholde flere tusinde billeder, som kan betragtes gennem et par polariserede briller.

Lyset fra LCD-skærmene er i forvejen polariseret og man skal derfor ikke bruge såkaldte polariserede filtre men blot polariserede briller for at se billederne. For at separere de polariserede billeder til hvert deres øje, placeres skærmene overover hinanden i en vinkel på ca. 110grader. Den ene skærm vendes på hovedet for at få polariseringen modsat i forhold til den anden skærm/det andet øje. Det halvgennesigtige spejl placeres midt i mellem skærmene således at det ene billede kastes op på undersiden af spejlet og det andet billede (Som skal spejlvendes) kastes ned på forsiden af spejlet og vha. de polariserede briller fremstår det samlede billede i 3D.

Fordele: Utrolig flot oplevelse. 3D-virkningen er helt i top uden farvetab og med ingen eller kun meget lidt ghosting. Et stereo/3D-display kan man med fordel bygge selv hvis man er lidt fingernem og brillerne er meget billige sammenlignet med de før omtalte LCD shutter-briller. Alt efter skærmstørrelsen kan billederne vises for flere personer af gangen.
Ulemper: Forholdsvis problematisk opstilling som kan være relativ kostbar hvis ikke man kan bygge den selv. Samme konstruktion kan bygges med 2 stk.LCD-computermonitore men da må computerens videoudgang kunne håndtere 2 LCD-skræme (F.eks.Dual DVI).

 

Transportabelt/Bærbart 3D-display i funktiion. Foto: Peter Randløv
 


Cross-eye view. Den absolut billigste og mest simple metode at betragte et 3D-billede på må være ved såkaldt "Cross-eye view". I al sin enkelthed går det ud på at have det højre billede placeret til venstre og det venstre billede til højre, side om side. Ved at betragte billederne på "Kryds", altså hvor højre øje betrageter billedet til venstre og det venstre øje betragter billedet til højre, vil det opleves at der opstår et tredie billede mellem de to andre billeder. Dette vil, hvis man mestrer teknikken, fremstå i 3D, fuldstændig klart og uden farvetab. Teknikken kræver lidt øvelse og mange lærer den aldrig, hviilket desværre også må siges at være denne metodes største ulempe.

3D-billede i "Parallel view".
   


Parallel-metoden virker i bund og grund som "Cross-eye metoden", men blot ved at se på højre billede med højre øje og venstre billede med venstre øje.
Fordele: 3D effekten er fin og billedet fremstår uden farvetab med ingen eller kun lidt "Ghosting".
Ulemperne er, at de fleste mennesker skal bruge særlige briller (Pokeskope-viewer eller såkaldte lorgnetter) for at se billederne på rette vis. Billederne må ikke være for store, hvilket gør at metoden kun egner sig for en enkelt beskuer af gangen.

 

3D-billede i "Parallel view".